Tom Cruise tænker stort
Nu er jagerfly ikke længere nok for den amerikanske action-stjerne
Hollywood-stjernen Tom Cruise har lige nu enorm succes på filmlærredet med efterfølgeren til kæmpe-hittet 'Top Gun'.
Men rollen som jagerpiloten 'Mawerick' er tilsyneladende ikke længere nok.
Ikke en ny idé
Nu vil han helt ud i rummet og er angiveligt i forhandlinger med Universal Films Entertainment Group om en idé, der skal bringe ham selv og filmen helt op til den internationale rumstation.
Det skriver blandt andet TMZ.
Der er ikke tale om en ny idé, Tom Cruise har fået, men en plan, der har været sat på hold i forbindelse med corona-pandemien.
Universal begejstret
Og det virker umiddelbart som om, Universal Films Entertainment Group er begejstret.
- Jeg tror, Tom Cruise bringer os ud i rummet. Bringer verden ud i rummet. Det er planen. Vi har et fantastisk projekt under udvikling med Tom. At sende en raket op til rumstationen og filme der, siger bestyrelsesformand Donna Langley.
Hun fortæller også, at handlingen er rimelig lige til. En fyr drager ud i rummet for at redde verden.