Tom Jones ville gafle Reimars dame

Da den verdensberømte sanger Tom Jones gav koncert i Danmark, fik han et rigtig godt øje til Johnny Reimars kone Annie. Men han lykkedes ikke med sit scoreforsøg

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Tom Jones gik benhårdt efter at score Johnny Reimars forlovede, dengang Reimar og topmodellen Annie endnu ikke var blevet gift endnu. 

Den yderst feterede sanger var i Danmark for at give koncert og promovere sin nye musik. 

Johnny Reimar, som var arrangør af begivenheden, havde medbragt Annie Lindberg, som sad i baren, mens Reimar selv arbejdede. 

Takkede nej - to gange

Inden længe havde Tom Jones spottet den smukke danske pige og sendt sin manager over for at invitere hende til Jones’ bord. Men hun takkede nej. 

Senere forsøgte manageren sig igen. Beskeden lød denne gang, at Tom Jones også gerne ville se hende til en middag på hotellet.

- Igen blev det et nej. Hun var forlovet med arrangøren. Så han gik hurtigt, har 78-årige Johnny Reimar fortalt til Ekstra Bladet.

Havde kun øje for én kvinde

Britiske Sir Tom Jones har opnået så stor status, at han i 2006 blev adlet af dronning Elizabeth. 

Men ikke engang en verdensstjerne og adel kunne altså skille Johnny Reimar og Annie ad. 

Den folkekære musiker og topmodellen mødte hinanden til et modeshow i 1966, hvor det vrimlede med smukke kvinder, men Johnny kun havde øje for én smuk pige. Nemlig Annie. 

I dag har parret været gift i 55 år. 

– Hvis ikke ens bagland er der, så kan man ikke yde det, som jeg har gjort. Jeg har en fantastisk familie og fremfor alt en fantastisk hustru, som har sørget for, at alt var i orden derhjemme. Det skulle jeg slet ikke tænke på, har entertaineren tidligere fortalt. 

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS