Tommy Kenter hårdt ramt af sygdom
Tommy Kenter er blevet smittet med corona og er gået i isolation
Den folkekære skuespiller Tommy Kenter skulle have været på scenen i Sønderborg Sommer Revys 'Juleshow 2022' både i aften og lørdag.
Men han er blevet tvunget til afbud, oplyser revyen ifølge Billed Bladet i en pressemeddelelse.
Synd for Tommy og publikum
- Desværre har vi modtaget en sygemelding fra skuespiller Tommy Kenter. Tommy er blevet smittet med Corona-virus og er derfor nu i isolation. Det er synd for Tommy og det er synd for publikummet til vores to udsolgte forestillinger fredag og lørdag, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.
Flemming Jensen træder til
Billed Bladet skriver også, at det er lykkedes at få garvede Flemming Jensen, der flere gange tidligere har været en del af revyholdet i Sønderborg til at træde til og afløse for Tommy Kenter.
Ud over Flemming Jensen kan publikum, der er totalt udsolgt både fredag og lørdag, se frem til desuden at skulle møde Lone Rødbroe, Jesper Lundgaard, Vickie Berlin, Teit Samsø og Jeanne Boel på scenen.