Topmodel strutter med maven

Den kendte model Ashley Graham afslører på Instagram, at hun venter sit andet barn

Model Ashley Graham har afsløret på Instagram, at hun venter sit andet barn med manden Ervin. Foto: REUTERS/Andrew Kelly/Ritzau Scanpix
Model Ashley Graham har afsløret på Instagram, at hun venter sit andet barn med manden Ervin. Foto: REUTERS/Andrew Kelly/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Et billede siger mere end tusind ord.

Sådan lyder ordsproget, men for topmodellen Ashley Graham og hendes husbond lyver ordsproget ikke.

Den kendte model har nemlig delt et billede på Instagram, hvor man ikke er i tvivl om, at hun venter et barn.

- Det sidste år har været fuld af overraskelser, stor sorg, nye begyndelser og historier. Jeg er nu begyndt at forstå det og fejre, hvad det her nye kapitel betyder for os, skriver den kendte model.

Graviditeten har også fået den danske model Helena Christensen til at lykønske parret i kommentarfeltet.

Ashley Graham blev gift med sin mand Ervin tilbage i 2010 og parret har allerede et barn sammen - Isaac på ét år.

Powered by Labrador CMS