Tordner mod Britney
Sangerinden har fået rasende følgere på nakken
Britney Spears er havnet i en shitstorm, efter hun har delt et kontroversielt citat på Instagram.
"Jeg har fundet ud af, at man kun kan se tynd ud på en måde: Hæng ud med tykke mennesker," lyder citatet.
I opslaget skriver sangerinden:
"Hvis jeg havde haft Christina Aguileras dansere, ville jeg have set utroligt lille (tynd, red.) ud. Jeg mener, hvorfor ikke tale om det? Tror I ikke, at min selvtillid ville have været lidt bedre, hvis jeg havde kunnet vælge, hvor jeg boede, hvad jeg spiste, hvem jeg ringede til, datede, og hvem der var på scenen med mig?" lyder det.
"Uforskammet og problematisk"
Opslaget har nu fået mange af Britney Spears' følgere op i det røde felt. De raser i kommentarsporet:
"Hvornår stopper vi med at tro, at Britney er en god person? Dette citat er uforskammet og problematisk. Jeg er færdig med det," kommenterer en følger, og en anden skriver: "Britney... Kropsshaming er yt."
"Så nu mobber vi folk, imens vi samtidig spiller offer. Din narcissistiske opførsel og konstante higen efter opmærksomhed vil forårsage mere og mere smerte," lyder en af de mange rasende kommentarer, imens en anden lyder:
"Wow, du viser dag efter dag, at du ikke er den søde og uskyldige engel, som du gerne vil fremstå som."