Træffer beslutning efter problemer med far
Selv om der har været en del problemer med prinsesse Beatrices far, så er der nu sat dato for hendes bryllup.
I september annoncerede dronning Elizabeth og prinsesse Beatrice selv, at hun var blevet forlovet med sin italienske kæreste Edoardo Mapelli Mozzi.
Siden har rygterne om det kommende bryllup floreret, men nu virker det som om, der er sat en dato for, hvornår brylluppet skal stå, skriver Harper’s Bazaar.
Artiklen fortsætter efter videoen
Problemer med pappa
Da forlovelsen blev afsløret stod det klart, at brylluppet skulle ske i starten af 2020.
Da vi bevægede os ind i 2020,blev interessen for datoen for brylluppet større og større, og det skabte undren, at det britiske hof ikke afslørede den endelige dato.
Det er prinsessens far, der har fået skylden for det. Prins Andrews skandale har nemlig betydet, at brylluppet er blevet udskudt flere gange.
Bryllup i maj
Men nu har kilder afsløret, at brylluppet skal stå den 29. maj 2020.
Det forventes, at vielsen skal stå i Royal Military Chapel, fordi dronning Elizabeth angiveligt har stillet Buckingham Palace til rådighed, når der skal afholdes reception.
Receptionen skulle efter sigende være en afslappet affære i modsætning til prins William og hertuginde Kates bryllupsreception, der også blev afholdt på Buckingham Palace.
Blev forlovet i Italien
Parret blev forlovet efter en romantisk tur til Italien, som er prinsessens forlovedes hjemland.
Forlovelsesringen, som prinsessen fik af Edoardo Mapelli Mozzi, er faktisk én, som han selv har været med til at designe, har juveleren bag Shaun Leane fortalt.
Parret mødte hinanden igennem deres forældre, fordi de er gode venner.