Træt af Charles: Ti stille

Politikere er utilfredse med, at Storbritanniens kommende konge er for åbentmundet

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Charles bliver nu kritiseret af højtstående politikere i Storbritannien. De mener, at Charles har været alt for åbenmundet, og det åbenbart duer ikke.

Senest har Charles i et privat selskab angiveligt kritiseret regeringens planer om at sende asylansøgere til Rwanda. 

Han har angiveligt kaldt planerne for oprørende.

Men nu tager medlemmer af Boris Johnson's regering til genmæle, oplyser blandt andet The Sunday Times.

Der er åbenbart ikke en særlig god stemning mellem Prins Charles og Boris Johnson.
Der er åbenbart ikke en særlig god stemning mellem Prins Charles og Boris Johnson.

Medlemmerne kræver, at Charles bliver mere politisk neutral, når han overtager tronen.

Det må høre op

- Prins Charles er en gevinst i offentligheden, men det charmerende vil høre op, hvis han fortsætter på samme måde, når han bliver konge. Det vil i givet fald udløse alvorlige forfatningsmæssige problemer, siger et højtstående medlem af regeringen til avisen.

Balladen kommer få dage før Prins Charles og Boris Johnson sammen skal besøge Rwanda.

Powered by Labrador CMS