Tragedie: Naser Khaders ekskone er død meget pludseligt

Birgitte Juhl blev fundet død af sin datter nytårsdag. Den kendte folketingspolitiker har en datter sammen med den afdøde kvinde, der blot blev 50 år.

Offentliggjort Sidst opdateret

Folketingspolitikeren Naser Khader og hans familie er blevet ramt af en forfærdelig tragedie.

Naser Khaders ekskone er død – Birgitte Juhl blev blot 50 år. Det skriver Ekstra Bladet.

Årsagen til dødsfaldet er endnu ukendt.

– Jeg kan bekræfte, at min datters mor, Birgitte, pludselig er gået bort. Hun blev kun 50 år og fejlede intet. Min datter fandt hende livløs nytårsdag, skriver Naser Khader til Ekstra Bladet.

En ubegribelig tragedie

– Det er en ubegribelig sorg for min datter og for hele vores familie, skriver han videre.

Naser Khaders og Birgitte Juhls 17-årige datter Sofia Bella er ifølge Naser Khader i chok over sin mors pludselige død.

Birgitte Juhl bliver bisat torsdag fra Vor Frelsers kirke på Christianshavn.

Powered by Labrador CMS