Tre kroner med til ceremonien

En lang række kronjuveler indgår i lørdagens kroningsceremoni i Westminster Abbey. De fleste fra 1600-tallet

Offentliggjort Sidst opdateret

I kroningen af kong Charles III, som foregår lørdag i Westminster Abbey i den britiske hovedstad, London, indgår de britiske kronjuveler.

Til daglig bliver de opbevaret i The Tower of London.

St. Edwards krone vejer over to kilo og er den krone, som bliver brugt under kroningsceremonien. Den nuværende krone blev første gang brugt ved kroningen af kong Charles II i 1661.

Brugt ved alle kroninger

The Imperial State Crown er den anden krone, som er en del af ceremonien. Det er den krone, som monarken får på, når han forlader kirken Westminster Abbey. Kronen er fremstillet i 1937 som erstatning for en tidligere krone, som dronning Victoria har haft på. Der er 2868 diamanter i kronen.

Regentens Scepter blev også fremstillet til kroningen i 1661. Det er blevet brugt ved alle kroninger siden.

Regentens Rigsæble repræsenterer monarkens magt, og det vejer 1,3 kilo. Under kroningsceremonien bliver rigsæblet placeret i monarkens højre hånd. Det bliver lagt på kirkens alter, inden monarken krones.

De ældste dele

Kroningsskeen og ampullen er de ældste dele, som benyttes i ceremonien. De stammer fra det 12. århundrede. Skeen bruges til at salve monarken med hellig olie under ceremonien. Den gyldne ampul eller flaske er formet som en ørn, og det er deri olien opbevares.

Dronning Marys krone har 2200 diamanter, og den blev fremstillet til dronning Marys krone i 1911. Det er denne krone, Camilla får på hovedet ved kroningen.

Storbritannien har tidligere haft andre kronjuveler, end de regalier, som skal bruges i ceremonien. Men flere af dem blev solgt eller ødelagt under den engelske borgerkrig i det 17. århundrede.

Saint Edwards krone bliver her båret ind til kroningen.
Saint Edwards krone bliver her båret ind til kroningen.

KONG CHARLES

Kong Charles 3. af Storbritannien (Charles Philip Arthur George; født 14. november 1948 på Buckingham Palace i London, dansk navn Karl 3.) er konge og statsoverhoved for Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland og 14 andre Commonwealth-lande herunder Australien, Canada, New Zealand og Jamaica.[1] Han er mest engageret i Storbritannien, hvor han normalt opholder sig, og hvor hans forfædre har regeret i mere end 1.000 år.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS