Truet på livet efter Trump-interview
CBS må nu yde personlig beskyttelse til Lesley Stahl, efter hun interviewede Donald Trump til udsendelsen '60 Minutes'
Bølgerne i den amerikanske præsident-valgkamp går ofte aldeles højt og beskyldninger om både det ene og det andet, har det med at fyge rundt i luften. For eksempel valgte præsident Trump for nylig at forlade et interview under optagelserne til CBS udsendelsen ’60 Minutes’, der blev sendt søndag den 25. oktober.
Angiveligt fordi han fandt de spørgsmål, han fik af intervieweren, Lesley Stahl, upassende og uretfærdige.
Artiklen fortsætter under videoen
Ifølge TMZ bekræfter flere kilder, at CBS nu må yde Lesley Stahl og hendes nærmeste familie personlig beskyttelse døgnet rundt. Deres hjem bliver simpelthen bevogtet af sikkerhedsfolk, der også følger med, når familiemedlemmer forlader hjemmet.
Søndagens ’60 Minutes’ var en båndet optagelse og allerede den den 22. oktober, kort efter præsidentens forsvindingsnummer blev kendt, blev der ifølge politiet indtelefoneret en dødstrussel mod Lesley Stahl og hendes nærmeste, skriver TMZ.
Interviewet blev fulgt op af en snak med vicepræsident Mike Pence, hvor Lesley Stahl blandt spurgte ham om, hvorfor præsidenten havde valgt at forsvinde. Men det kom der ikke noget entydigt svar på.
Det skinnede dog igennem, at Pence mente, præsidenten var blevet uretfærdig ‘grillet’ af Lesley Stahl.
Hun gav til gengæld udtryk for, at såvel Pence som Trump var en fornærmelse mod hendes show.
Ifølge TMZ er politiet nu i fuld gang med at efterforske dødstruslerne.