TV 2-vært får stor Oscar-opgave

Abdel Aziz Mahmoud har rutinerede kræfter at læne sig op ad, når han står side om side med Michéle Bellaiche til Oscar-dækningen, hvor flere danskere er i spil

Offentliggjort Sidst opdateret

Når verdens fornemmeste filmpris skal uddeles næste søndag i Hollywood, skal Abdel Aziz Mahmoud være med til at guide TV 2's seere gennem showet fra distancen.

Abdel Aziz Mahmoud debuterer nemlig som vært på kanalens dækning af Oscar-uddelingen. 

Det fortæller han på den røde løber til Tvprisen 2023, der løb af stablen i Tivoli Hotel & Congress Center i København lørdag aften.

Har rutinerede kræfter med 

- Det bliver vanvittigt. Jeg har fået lov til det for første gang. Så jeg skal finde ud af, hvordan man holder sig i otte timer, lyder det fra Abdel Aziz Mahmoud.

Han har heldigvis rutinerede kræfter at læne sig op ad. Michéle Bellaiche har i mange år været vært på TV 2's dækning af Oscar-aftenen.

- Vi skal sende hele natten. Og egentlig føler vi, at vi er i synk. På nær på et punkt, lyder det fra Michéle Bellaiche.

- Abdel vil gerne have høje hæle på, og jeg er en lille lort ved siden af ham, lyder det grinende fra hende.

Flere danskere i spil

Høje hæle eller ej vil Abdel Aziz Mahmoud og Michéle Bellaiche skyde aftenen i gang sammen med filminstruktøren Ask Hasselbalch, Berlingskes film- og medieredaktør, Sarah Iben Almbjerg, og skuespillerinden Molly Egelind. 

Her kigger de på, hvad man kan forvente sig af årets uddeling.

Flere danskere er i spil til den gyldne statuette.

Har tidligere vundet

"A House Made of Splinters", der er instrueret af Simon Lereng Wilmont, er nomineret til en Oscar i kategorien Bedste Dokumentar.

"Ivalu", som Anders Walter står bag, er nomineret til en pris i kategorien Bedste Kortfilm.

Klipperen Mikkel E.G. Nielsen er med i opløbet om en Oscar i kategorien Bedste Klipning for sit arbejde på "The Banshees of Inisherin".

Både Anders Walter og Mikkel E.G. Nielsen har tidligere vundet ved Oscar-uddelingen.

Søndag den 12. marts

Når de - og de øvrige stjerner - begynder at spankulere ned ad den røde løber i Dolby Theatre i Los Angeles, sidder modeekspert Uffe Buchard, influent Emili Sindlev og etnolog Julia Lahme klar til at kommentere styling, rober og trends.

TV 2 blænder op for årets Oscar-uddeling søndag den 12. marts fra klokken 22.50.

- Jeg skal finde ud af, hvordan man holder sig i otte timer, lyder det fra Abdel Aziz Mahmoud, som skal dække Oscar-showet fra TV 2's studier.
- Jeg skal finde ud af, hvordan man holder sig i otte timer, lyder det fra Abdel Aziz Mahmoud, som skal dække Oscar-showet fra TV 2's studier.

DISSE FILM ER NOMINERET

Når der uddeles oscarstatuetter, er der flere danske bidrag, der kan komme hjem med en af de fornemme priser.

Tirsdag eftermiddag er det blevet annonceret, hvilke film der er i spil til en statuette, når der afholdes oscaruddeling til marts.

Nedenfor kan du blive klogere på, hvilke film og skuespillere der er nomineret til de største oscarpriser.

* Bedste Film:

"All Quiet on the Western Front".

"Avatar: The Way of Water".

"The Banshees of Inisherin".

"Elvis".

"Everything Everywhere All at Once".

"The Fabelmans".

"Tár".

"Top Gun: Maverick".

"Triangle of Sadness".

"Women Talking".

* Bedste Kvindelige Hovedrolle:

Cate Blanchett, "Tár".

Michelle Yeoh, "Everything Everywhere All at Once".

Ana de Armas, "Blonde".

Andrea Riseborough, "To Leslie".

Michelle Williams, "The Fabelmans".

* Bedste Mandlige Hovedrolle:

Austin Butler, "Elvis".

Colin Farrell, "The Banshees of Inisherin".

Brendan Fraser, "The Whale".

Paul Mescal, "Aftersun".

Bill Nighy, "Living".

* Bedste Kvindelige Birolle:

Angela Bassett, "Black Panther: Wakanda Forever".

Hong Chau, "The Whale".

Kerry Condon, "The Banshees of Inisherin".

Jamie Lee Curtis, "Everything Everywhere All at Once".

Stephanie Hsu, "Everything Everywhere All at Once".

* Bedste Mandlige Birolle:

Brendan Gleeson, "The Banshees of Inisherin".

Brian Tyree Henry, "Causeway".

Judd Hirsch, "The Fabelmans".

Barry Keoghan, "The Banshees of Inisherin".

Ke Huy Quan, "Everything Everywhere All at Once".

* Bedste Internationale Film:

"Argentina, 1985" (Argentina).

"Close" (Belgien).

"All Quiet on the Western Front" (Tyskland).

"The Quiet Girl" (Irland)

"EO" (Polen).

* Bedste Dokumentarfilm:

"All That Breathes".

"All the Beauty and the Bloodshed".

"Fire of Love".

"A House Made of Splinters" (Danmark).

"Navalny".

* Bedste Animerede Film:

"Guillermo del Toro’s Pinocchio".

"Marcel the Shell With Shoes On".

"Puss in Boots: The Last Wish".

"The Sea Beast".

"Turning Red".

* Bedste Kortfilm:

"An Irish Goodbye".

"Ivalu" (Danmark).

"Le Pupille".

"Night Ride".

"The Red Suitcase".

Kilde: Oscar-akademiet.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS