TV-darling roser manden

Josefine Høgh roser ægtefællen for at tage hundrede procent over, mens hun var på job

Udgivet Opdateret

En af Danmarks mest benyttede sportsværter er Josefine Høgh, og hun var lørdag en del af scenetrioen bestående af Tina Müller og debutanten Caroline Wozniacki under ’Sport 2022’ på DR.

Bagefter var hun lettet over, at det storslåede tv-show var veloverstået.

– Altså først og fremmest trænger jeg til en kold øl, sagde hun til kendte.dk.

Manden på barsel

Derpå løftede hun sløret for, hvordan ægtefællen, den 48-årige TV 2-vært Lasse Sjørslev, havde klaret et tre måneder langt barselsorlovs-forløb helt alene med deres 1 ½ år gamle datter Molly. 

Alt imens dækkede hun sidste års fodbold-VM.

– Det gik perfekt.

Han nød det

Han har aldrig haft så lang en barsel før, så han nød det. 

- Jeg gik på arbejde imens, og det var fedt at vide, at hun var i gode hænder, forklarede den 33-årige DR-vært, der ser frem til sin næste store opgave, nemlig håndbold-VM for herrer, der starter op 11. januar i Sverige og Polen.

Lasse Sjørslev har i øvrigt også børnene Bertram, 22 og 17-årige Liva fra et tidligere forhold.

Josefine Høgh glædede sig over hendes mands vellykkede barselsorlov.
Josefine Høgh glædede sig over hendes mands vellykkede barselsorlov.
Powered by Labrador CMS