Tv-vært fejrer stor dag: -Det er mit livs eventyr

Lynet slog ned, og det var kærlighed ved første blik, da Jakob Kjeldbjerg så sin Christine for allerførste gang uden for en vinbar i England i 90’erne.

Dengang spillede den danske tv-vært for den engelske storklub Chelsea og var i byen med en flok holdkammerater, og aftenen blev skæbnesvanger, da hans øjne forenede sig med den unge lyshårede brites ude i den engelske nat.

– Jeg var sateme så genert, at jeg turde ikke gå over til hende – men det gjorde jeg så, da jeg havde fået nogle bajere, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

– Vi skulle videre, så jeg spurgte hende, om hun skulle med, men det skulle hun ikke. Vi havde ikke mobiler dengang, så jeg gav hende mit telefonnummer. Hun havde ikke noget at skrive med, så jeg sagde: “Hvis du kan huske det, så ring til mig i morgen, hvis du har lyst”.

Jakob Kjeldbjerg tog videre i byen.

Dagen efter ringede Christine, og “the rest is history”, som han siger med et smil.

20 år som mand og kone

I sommeren 1998 giftede de sig, og parret kunne således for nylig fejre porcelænsbryllup efter 20 år sammen som mand og kone.

– Min “best man” sagde til vores bryllup, at et ægteskab er som en tom æske: Det forbliver tomt, medmindre man putter mere ind i det, end man tager ud.

– Den er egentlig meget god: At man investerer og bidrager – og så er det lykkedes for os indtil nu, at vi har valgt at opfatte det som et eventyr i det omfang, vi kunne, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

I starten boede de i England.

Fodboldinvalid

Jakob Kjeldbjerg blev i efteråret 1996 erklæret fodboldinvalid allerede som 27-årig og sad alene i hjemmet i London en dag, da han fik et opkald fra Carsten Werge, som spurgte den skadede spiller, om han ville være medkommentator på en kamp mellem Chelsea og Newcastle.

En kamp blev til flere, og det gik efterhånden så godt, at Jakob Kjeldbjerg endte med at være på “Tipslørdag” på DR i et lille års tid.

Der spottede TV3 ham, og han skiftede kanal for at stå i spidsen for “Onside”.

Det banede senere vejen til “Robinson Ekspeditionen”.

– Christine og jeg kunne godt at have sagt: “Ej, vi har det fint i England, lad os blive her”, men vi valgte over en flaske portvin at sige: “Vi tager på eventyr, vi tager til Danmark og prøver det”.

– Vi støttede begge hinanden, men det var selvfølgelig meget nemmere for mig at flytte til Danmark. Christine begyndte at lære dansk fra dag et og startede sit eget firma. Hun gik ikke bare og ventede på, at jeg kom hjem. Og det er måske også en af forklaringerne: Vi har altid i alle 20 år kørt vores eget liv, og så er vi kærester, når vi kan være det.

I 2001 kom datteren Sophia til verden, og to år senere blev Maria født.

Parrets piger var henholdsvis et og tre år gamle, da Jakob Kjeldbjerg fik jobbet som ekspeditionsleder i “Robinson Ekspeditionen”.

Med undtagelse af 2012, hvor “Robinson Ekspeditionen” holdt pause, har han siden 2004 tilbragt små to måneder hvert eneste år tusinder af kilometer væk fra familiens hjem i Sydfrankrig for at være ekspeditionsleder i “Robinson Ekspeditionen”.

– Det var bankehårdt de første år, da børnene var små – især for Christine, som stod med alt alene i to måneder, siger Jakob Kjeldbjerg og fortsætter:

– Uden at lyde kynisk har det de senere år været okay. Vi savner hinanden, men vi har vænnet os til, at det er sådan, det er. De ved, hvor jeg er, og at jeg kommer hjem igen, og det er det, der er afgørende, tror jeg.

Første og sidste gang

Da børnene var små, rejste familien tværs over Europa og Asien for at besøge ham i Malaysia, men den tur blev første og sidste gang, de gjorde det.

– Det var ikke en succes for nogen, for jeg endte med at være en tredjedel af det hele: en tredjedel ekspeditionsleder, en tredjedel far og en tredjedel ægtemand, fortæller Jakob Kjeldbjerg.

– Når jeg først er dernede, lægger jeg det andet op på en hylde, men når jeg tager hjem igen, parkerer jeg støvlerne til året efter og er i princippet hjemme resten af året. Der er en pris, men det, vi får ud af det, resten af året er ret vildt. Vi er meget, meget tæt knyttet, fordi vi har været ufatteligt meget sammen.

I 2006 flyttede familien fra Danmark til Frankrig.

Det hele kørte egentlig rigtig fint i Skovshoved, men især Jakob Kjeldbjerg savnede dels at tage på eventyr igen og dels også at kunne gå rundt bare som Jakob fra Midtjylland uden at blive genkendt.

– Da vi flyttede til Danmark i 1999, havde vi brug for hinanden – måske hun lidt mere end mig, fordi jeg var dansker – men da vi kom til Frankrig, havde vi virkelig brug for hinanden igen, fordi vi stod hele alene der med to små børn.

– Sådan har det egentlig været siden: Fordi vi bor i et andet land, så er vores familie virkelig tæt, fordi vi virkelig har brug for hinanden.

Livet er et eventyr

I dag er parrets døtre henholdsvis 15 år og 17 år. Med sig i bagagen har de fået forældrenes passion for at se livet som et eventyr.

Den yngste, som medvirkede i den franske udgave af “Voice Junior” i 2017, har lige været på rockakademi, mens den ældste er rejst alene til Thailand for at undervise børn i engelsk.

– Vi har en idé om, at den store fortsætter på universitetet i England. Det kan være, den lille ender på et musikgymnasium i England, så det kan godt være, vi flytter til derover.

– Men pt. er alt i spil. Alt kan ske – ligesom i Robinson. Jeg tror, vi tager på eventyr igen for lige at nappe de næste 20 års bryllupsdage, siger Jakob Kjeldbjerg.

“Robinson Ekspeditionen” kan ses på TV3 mandag klokken 20.00.