TV2-profil ramt af blodprop i hjernen: Sådan har han det i dag
Anders Langballe er nødt til at tage en pause fra jobbet som politisk redaktør.
Anders Langballe er blevet et kendt menneske de senere år. Du ser ham sikkert nærmest dagligt tone frem på skærmen med det sidste nye fra dansk politik. Men nu må TV2s politiske redaktør tage en pause fra TV-skærmen.
På hans private Facebook-profil skriver den kendte journalist nemlig, at han er blevet ramt af en blodprop i hjernen den 19. november, skriver BT.
Ifølge BT skriver TV-profilen, at han har været heldig, men at der er fremskridt dag for dag. Derudover oplyser hovedpersonen selv, at genoptræningen er startet.
– Mange har skrevet til mig, sendt blomster og været betænksomme. Tusind tak for det hele, det har været en stor glæde, skriver Anders Langballe ifølge BT.
Derudover oplyser han, at han er ‘i gode hænder’, samt at han vil genoptage sit liv som hidtil.