TV2-stjerne skifter til DR
Theis Midé Erichsen skal kreere scenografier, afslører hans far, Mikkel Beha, til Billed-Bladet
Sejlerentusiasten Theis Midé Erichsen, der er søn af den lige så sejlerglade tv-vært Mikkel Beha, er i fuld sving med snedkeruddannelsen.
Han har netop taget hul på næste del af uddannelsen og har landet en læreplads på DR.
Det fortæller hans stolte far, Mikkel Beha, til Billed-Bladet.
Normalt kan man se Theis Midé Erichsen og resten af familien foran kameraet i de uhyre populære rejseudsendelser “Kurs mod fjerne kyster” på TV2, men nu arbejder han altså bag kameraet hos på DR.
Og Theis Midé Erichsen er allerede blevet kastet ud i de første opgaver.
Er i gang
Han har netop været med til at bygge scenografien til Dansk Melodi Grand Prix, som løb af stablen i weekenden. Og så skal han snart i gang med at skabe scenografien til det kommende søndagsdrama “Carmen Curlers”, fortæller Mikkel Beha til Billed-Bladet.
– Theis synes, det er så spændende og skal til at bygge et univers op til serien i 50’er- og 60’er-stil. I den forbindelse er han ude at finde gamle køkkener i huse, der skal renoveres og hiver køkkener fra 50’erne ud, så det kommer til at ligne, forklarer han til ugebladet.
Premier i 2022
“Carmen Curlers”, som ventes at få premiere på DR til næste år, udspiller sig i årene mellem 1963 og 1969 og tager afsæt i den danske opfindelse af samme navn og det efterfølgende erhvervseventyr.
Og det er altså de rammer, som skal være med til at skabe.
Dermed er der travlt hos sønnike, fortæller Mikkel Beha. Theis Midé Erichsens kæreste, Ida, er nemlig vendt tilbage til arbejdet hos Gadejuristen efter at have været på barsel med parrets søn, Nis.
Læs Kendte.dks interview med Theis Midé Erichsens i artiklerne “Det fik Emil Erichsen til at drømme om nord” og “Emil Midé Erichsens nye liv: Jeg er priviligeret”.