TV2 stjerne tør ikke mere
Uffe Dreesen har forladt Rusland
På linje med andre vestlige medier hjemtager TV 2 nu sin mand i Moskva.
Uffe Dreesen er lørdag på vej hjem til Danmark, skriver TV 2 selv. Det sker, efter myndighederne i landet har strammet lovgivningen for journalisters arbejde.
– Det tjener ikke noget formål at blive, når jeg ikke kan udtrykke mig frit, siger Uffe Dreesen.
Uffe Dreesen indrømmer gerne, at han også tænker på egen personlige sikkerhed:
- Personligt har jeg absolut ingen lyst til at lære det russiske system at kende indefra, siger han til TV2.dk.
Risikerer fængsel
Det kan fra i dag koste op mod 15 års fængsel at sprede "falske nyheder" om krigen i Ukraine.
Ruslands myndighed for presse har udsted linjer for, med hvilke ord situationen må omtales.
Ligesom TV 2 har en række store internationale medier som BBC, CNN, Bloomberg News og CBC fredag oplyst, at de stopper arbejdet i Rusland.