Tvunget til brat karrierestop
Arvelig hjertefejl tvinger Enock Mwepu til at lægge støvlerne på hylden
Fodboldspilleren Enock Mwepu, der tørner ud for den engelske klub Brighton & Hove Albion, som lige nu er placeret på 7. pladsen i Premier-League, er blevet ramt af et stort chok.
Den 24-årige midtbanespiller, der også er anfører for det Zambianske landshold, har fået konstateret en arvelig hjertefejl, der tvinger ham til at lægge støvlerne på hylden med øjeblikkelig virkning.
Det skriver blandt andet Sky Sports.
Følte sig sløj
Den triste nyhed er også blevet bekræftet af Brighton & Hove Albion i et opslag på Twitter.
Enock Mwepu skulle angiveligt have følt sig sløj efter en nylig landsholdssamling i Zambia og fik konstateret hjertefejlen via en række medicinske tests efter at være returneret til England.
Alvorlig risiko for hjertestop
Sky Sports skriver, at det vil være forbundet med alvorlig risiko for hjertestop, såfremt han fortsætter med at spille.
Enock Mwepu kom til Brighton & Hove Albion fra den Østriske storklu Red Bull Salzburg i 2021.