Ubehagelig mail: Bloggers kæreste havde fået…

Sarah Louise Christiansen blev både vred og ked af det forleden, da en kvinde påstod, at hendes veninde havde fået barn med Sarah Louises kæreste.

Sarah Louise Christiansen kunne ånde lettet op Hendes kæreste har ikke fået et barn med en anden kvinde. Foto: Martin Rosenauer/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Blogger og tidligere model Sarah Louise Christiansen blev forleden midtpunktet i et rent drama.

En kvinde sendte bloggeren en mail og påstod, at hendes veninde havde fået barn med Sarah Louises kæreste.

Det skriver Sarah Louise Christiansen på sin blog.

– Det skulle være sket, da han (Sarah Louises kæreste, Michael, red.) og jeg var fra hinanden, skriver bloggeren.

– Jeg blev selvfølgelig ret chokeret og ringede med det samme til en ligeså forvirret M (Michael, red). Han fortalte at det forstod han ikke og at det var helt umuligt. Vi var begge meget nervøse, skriver Sarah Louise Christiansen.

Alvorlig sag

Hun skrev tilbage til kvinden, at det var en alvorlig sag og hun måtte bede kvinden kontakte Michael, hvis det var sandt.

Sarah Louise nåede både at blive vred og ked af det. Hun kunne ikke klare tanken om, at der fandtes et barn med mandens gener, som ikke skulle bo fuldtid hos parret:

– Tanken om at der var en lille baby, der lignede vores børn med M’s gener gjorde mig helt ulykkelig, for han skulle i så fald da være hos os og ikke en eller anden random kvinde. Ja, jeg ved godt, at denne kvinde ville være den rigtige mor, men jeg følte på en måde, at hun havde taget noget, der var mig, skriver Sarah Louise Christiansen.

Veninde ville ikke i kontakt

Næste dag kom der svar fra kvinden. Og det viste sig heldigvis, at bloggeren ikke skulle være delemor:

– Kvinden svarede næste dag, at hendes veninde ikke ville i kontakt med M eller have noget med ham at gøre, men at jeg bare skulle vide, hvor klam han var, og så begyndte kvinden at skrive virkelig stygge ting om min kæreste.

– Det begyndte at lugte lidt af chikane. M fortalte om specielt én kvinde, han havde datet kort, som var rasende over, at han ikke ville noget seriøst og opførte sig kugleskørt. Og at der absolut ingen chance var for, at han kunne have gjort nogen gravid, skriver Sarah Louise Christiansen.

Hun sendte en mail tilbage til kvinden og forklarede konsekvenserne der ville følge, hvis hun fortalte den slags løgnehistorier.

Og så hørte bloggeren ikke mere til kvinden.

Powered by Labrador CMS