Ubudne gæster hos dansk sportsstjerne: Nu viser han videoen
Et indbrudsforsøg i sportsstjernens hjem deles nu på Facebook.
Speedway-stjernen Nicki Pedersen har haft ubudne gæster ved sit hus mellem Middelfart og Strib.
Det har han angiveligt fået fanget på en overvågningsvideo. Den har han nu delt på sin Facebook-side.
Vores ubudne gæster fra i nat glemte at sige farvel. Vi var så heldige alligevel at kunne se dem, står der i opslaget.
Indbrud lykkedes ikke
Ifølge det forsøgte to unge mænd natten til mandag at trænge ind i speedway-stjernens hjem på Gl. Strandvej ved at forsøge at kaste en sten gennem ruden. Noget, der dog ikke lykkedes.
I slutningen af opslaget opfordrer Nicki Pedersen til at dele opslaget. Noget som 256 personer i skrivende stund har valgt at gøre.
“Mine regler”
At et sådant opslag kan overtræde persondataloven, tager Nicki Pedersen med helt ophøjet ro:
“Kan da ikk rage mig mindre “persondataloven” og min bare RØV. Når nogle betræder min matrikel så er det mine regler og så vil jeg skide på den latterlige lovgivning der beskytter disse mennesker der ovenikøbet koster den danske stat en masse penge. Lad os i fællesskab få dette til livs”, skriver han i et opfølgende opslag.
Newsbreak.dk forsøger at få en kommentar fra Nicki Pedersen.