Ude af Vild med Dans
Micki Cheng og Jenna Bagge er ude af dette års Vild med Dans
Micki Cheng og Jenna Bagge er ude af Vild med Dans og misser dermed finalen i dette års udgave af dansekonkurrencen.
Det står klart efter fredagens sms-afstemning, hvor parret altså samlet fik færrest dommer- og seerstemmer samlet.
En dybt rørt Micki Cheng kunne først ikke kommentere sit exit fra Vild med Dans, og i stedet greb dansepartner Jenna Bagge derfor mikrofonen.
- Han har været en mega dejlig partner og gjort sig virkelig umage. Jeg er så stolt af ham, sagde Jenna Bagge.
Jimilian og Asta, Lise Rønne og Silas Holst samt Pernille Blume og Morten Kjeldgaard er dermed klar til finalen.
Der var ingen omdans i aftenens udsendelse, og derfor havde seerne kun denne ene chance for at stemme.
Jimilian og Asta dansede en wienervals, Micki Cheng og Jenna Bagge dansede en tango, Lise Rønne og Silas Holst dansede en samba og Pernille Blume og Morten Kjeldgaard dansede en tango i aftenens semifinale.
Alle parrene dansede desuden en argentinsk tango.