Udødeliggjort af The Beatles – og så måske alligevel ikke
Den legendariske gade 'Penny Lane' i Liverpool risikerer at skulle have nyt navn.
Man kunne fristes til at tro, nogle fans af ikoniske The Beatles i disse dage tager sig til hovedet. Fakta er nemlig, at den legendariske gade Penny Lane i Liverpool, der er blev uddødeliggjort da bandet indspillede nummeret af samme navn, nu måske alligevel ikke er så udødelig endda.
Længere nede i artiklen er der et link til en youtube-video med nummeret.
Artiklen fortsætter under videoen
Gaden risikerer nemlig ifølge byens borgmester, Steve Rotheram, at skulle have nyt navn. Det skriver flere medier. Heriblandt NME.
Ifølge mediet er fire vejskilte, der bærer gadenavnet, ødelagt med spraymaling. Tilsyneladende fordi nogle mener, gaden er opkaldt efter slavehandleren James Penny, der ifølge BBC drev forretning i Liverpool i slutningen af 1700-tallet.
“Om gaden har fået navnet Penny Lane på grund af James Penny, så skal nu undersøges. Er det tilfældet skal der ske noget og gaden kan meget vel komme i fare for at blive omdøbt,” fortalte Steve Rotheram til Sky News mandag, skriver NME.
Liverpools International Slavery Museum har dog allerede sået tvivl om påstanden og siger, det langt fra er sikkert, den holder vand.
”Vi har undersøgt det, og har intet fundet, der tyder på, at navnet har noget som helst at gøre med James Penny. Han var godt nok slavehandler, men havde intet at gøre med Penny Lane-området,” forklarer en talsmand fra museet.
Klik her for at se og lytte til’ Penny Lane’ med The Beatles.
Balladen omkring Penny Lane kommer som følge af en verdensomspændende opfordring til at fjerne monumenter, der hylder racisme. Det sker igen i kølvandet af politi-drabet på den sorte amerikaner George Floyd i Minneapolis, USA, den 25. maj.