Udsigt til kæmpe hæder
Michael Douglas bliver tildelt 'Æres-Guldpalmen' ved dette års filmfestival i Cannes
Den amerikanske stjerne Michael Douglas kan se frem til en af filmbranchens helt store anerkendelser ved filmfestivalen i Cannes, der løber af stablen fra den 16.-27. maj.
Her bliver han nemlig hædret med 'Æres-Guldpalmen' for sit virke i filmverdenen og kommer således med i en aldeles eksklusiv 'klub'.
Adskillige store navne
Tidligere er også store navne som Forest Whitaker, Agnès Varda, Jean-Pierre Léaud, Jodie Foster og Manoel de Oliveira blev hædret med den fornemme pris.
Første gang i 1976
Cannes filmfestivallen er langt fra fremmed for efterhånden 78-årige Michael Douglas.
Han var der første gang i 1976 som en del af holdet bag 'The China Syndrome', hvor han spillede sammen med blandt andet Jane Fonda og Jack Lemmon.
Og siden med film som blandt andre 'Basic Instinct', 'Falling down' og 'Behind the candelabra'.
Ved den officielle åbning
Michael Douglas får overrakt 'Æres-Guldpalmen' ved festivallens officielle åbningsceremoni den 16. maj.