Skip to main content

Uffe Ellemann-Jensen er død

Han blev 80 år gammel

Danmarks tidligere udenrigsminister og Venstres tidligere formand Uffe Ellemann-Jensen (V) er død efter længere tids sygdom, oplyser Venstre. 

Han blev 80 år.

Statsminister blev han aldrig. Men Uffe Ellemann-Jensen, som døde søndag, opnåede så meget andet.

"Den er hjemme" er et af de mest kendte citater i dansk politik nogensinde, selv om manden, som er citeret for at sige ordene, rent faktisk aldrig sagde dem.

Men legendarisk er Ekstra Bladets forside fra 1998 under folketingsvalgkampen. Der stod "Træt og sejrssikker Uffe i nat: Den er hjemme".

Uffe Ellemann-Jensen er død
Uffe Ellemann-Jensen er dødSøren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Fyldte forsiden

Den "Uffe", som der blev refereret til, var den daværende Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensen, der rakte ud efter statsministerposten. Et billede af Uffe Ellemann-Jensen fyldte det meste af omtalte forside sammen med teksten.

Missionen glippede dog, og Poul Nyrup Rasmussen (S) kunne fortsætte som statsminister.

Men selv om Uffe Ellemann-Jensen, som døde søndag i en alder af 80 år, aldrig blev statsminister, vil han blive husket som en af de største profiler i dansk politik nogensinde.

Både for det han opnåede politisk, for sine rappe replikker og sin humor, for sine mange kendte citater, altså dem han rent faktisk sagde, og altså også for ét meget kendt citat, som han aldrig havde sagt, men som der stadig den dag i dag bliver henvist til i mange politiske sammenhænge. I særdeleshed i forbindelse med valg.

- Billedet er jo ikke til at løbe fra. Men teksten - den er hjemme - var ikke noget, jeg har sagt. Så dum var jeg trods alt ikke, sagde Uffe Ellemann-Jensen engang i et interview med DR om forsiden.

- Men det var journalistens konklusion på det hele. Så det var altså ikke mig, der sagde det. Jeg bandede den forside langt væk. Og det var der mange andre, der også gjorde, tilføjede Uffe Ellemann-Jensen.

Formand i 14 år

Han var Venstres formand i 14 år fra 1984 til 1998.

Uffe Ellemann-Jensen personificerede i mere end ti år Danmarks udenrigspolitik. Han var udenrigsminister i en forandringens tid, fra 1982 til 1993, hvor jerntæppet i Europa faldt, og nye nationer skød frem.

Inden den politiske karriere begyndte, var den cand.polit.-uddannede Uffe Ellemann-Jensen gået journalistvejen. Blandt andet i DR og med en kort periode som ansvarshavende chefredaktør på Børsen.

Men ligesom sin far, journalisten Jens Peter Jensen, blev Uffe Ellemann-Jensen medlem af Folketinget for Venstre.

Halveret

Det var i 1977, da Venstre fik et katastrofevalg og blev halveret fra 42 til 21 mandater i Folketinget. Men blandt de udvalgte var Uffe Ellemann-Jensen, der hurtigt skulle gøre stor karriere i partiet.

Året efter valget blev den veltalende journalist politisk ordfører, og i 1984 kunne han sætte sig til rette i formandsstolen hos Venstre.

Allerede i 1982 var Uffe Ellemann-Jensen blevet udpeget som udenrigsminister i Firkløverregeringen under ledelse af daværende statsminister Poul Schlüter (K), hvis parti dengang var storebror i blå blok.

Det skulle der siden blive lavet om på i Uffe Ellemann-Jensens periode som Venstre-formand.

Flere næser

Hans tid som udenrigsminister blev også kendetegnet af de mange såkaldte politiske næser, det vil sige kritik, han blev udstyret med af et flertal i Folketinget. Hverken næser eller den dertilhørende kritik gjorde dog indtryk på Uffe Ellemann-Jensen.

TV 2 kunne i 2010 fortælle, at Uffe Ellemann-Jensen var blevet udstyret med ikke færre end 80 næser i sin tid som minister.

Det skete ikke mindst i sikkerhedspolitikken i 1980'erne, hvor et politisk flertal var uenig i den linje, som regeringen med den glødende Nato-tilhænger Uffe Ellemann-Jensen førte.

Flertallet pålagde ham at tage forbehold i Nato-samarbejdet, hvilket han ikke brød sig om. Selv kaldte Uffe Ellemann-Jensen næserne for "hædersnæser".

- Jeg førte en klar Nato-politik. Og der var et folketingsflertal, der ikke var rigtig kloge. Det kunne jeg så ikke lige tage hensyn til, sagde Uffe Ellemann-Jensen i 2010 til TV 2.

Ingen post i Nato

Uffe Ellemann-Jensen, der også var premierløjtnant af reserven, var i 1995 klar til at forlade dansk politik, da Nato skulle finde en ny generalsekretær. Men Frankrig sagde nej, og så gik posten til spanske Javier Solana.

I 1998 var Uffe Ellemann-Jensen tæt på at blive statsminister ved folketingsvalget, men socialdemokraten Poul Nyrup Rasmussen beholdt i sidste ende posten med snæver margin.

Mange politiske iagttagere har spekuleret i, hvis og i så fald hvor meget "Den er hjemme"-forsiden havde af indflydelse på valgresultatet dengang.

Færdig i 2001

Uffe Ellemann-Jensen takkede af som formand for Venstre kort efter valget og forlod Folketinget efter valget i 2001. Han havde på det tidspunkt siddet i Folketinget i knap 25 år.

Han helligede sig derefter bestyrelsesarbejde og skrev adskillige bøger.

Samtidig øsede han af sin viden i tv-programmet "Ellemann/Lykketoft" sammen med den tidligere socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft, som han også skrev samtalebogen "Du Store Verden" med.

Uffe Ellemann-Jensen blev gift to gange og fik tre børn. Desuden adopterede han sin anden kone Alice Vestergaards barn fra et tidligere ægteskab.

I fars fodspor

Blandt børnene er Karen Ellemann og Jakob Ellemann-Jensen, som begge er gået i fars fodspor som medlemmer af Folketinget for Venstre. Sidstnævnte endda som Venstres nuværende formand og statsministerkandidat forud for det næste folketingsvalg.

- Den tillid, som mange gode mennesker har vist dig i dag, vil du kunne leve op til. Det ved jeg, sagde Uffe Ellemann-Jensen i en videohilsen til Jakob Ellemann-Jensen, da sidstnævnte tilbage i 2019 blev valgt som Venstres formand.

- Du er ikke bare blevet partiformand, du er blevet leder af en stor folkelig bevægelse, som en dag igen vil komme til at lede Danmark, lød det videre.

Stolt far

Uffe Ellemann-Jensen var stolt over at se sin søn som Venstres formand.

- Det kan være en ensom post ved rorpinden, især når det stormer, men der er jeg tryg ved at have dig på den rorpind og til at sætte kursen. Må vinden fylde dine sejl, var de afsluttende ord fra Uffe Ellemann-Jensen til sønnen dengang.

Nu er de sidste ord sagt fra Uffe Ellemann-Jensen, der gennem længere tid har været syg af kræft.

På Folkemødets åbningsdag, 16. juni, skrev Jakob Ellemann-Jensen og Karen Ellemann på Facebook, at deres far var blevet indlagt på Rigshospitalet, og at de var taget hjem for at være sammen med faren og resten af familien.

- Jeg ved, at mine dage er talte, og at tiden er ved at løbe ud, sagde Uffe Ellemann-Jensen til Berlingske i marts i år.

Og han tilføjede:

- Jeg kan ikke bede om mere. Jeg har intet til gode.

Del din kommentar