Annonce
Ulrich Thomsen: Det kan være ulideligt
Ulrich Thomsen er tilpas og har det godt, når han optager i Danmark. I udlandet kan det være en anden sag.
Annonce
Siden sit store gennembrud i Thomas Vinterbergs “Festen” fra 1998 har skuespiller Ulrich Thomsen været vidt omkring i udlandet. Fra sin skurkerolle i James Bond-filmen “The World is Not Enough” til den prisbelønnede amerikanske serie “The Blacklist”.
I 2019 spiller han blandt andet over for Jude Law i serien “The New Pope”, men lige nu er han aktuel på skærmen på sit modersmål i instruktør Christoffer Boes nye Viaplay-krimiserie “Forhøret”.
For filmgængere og serie-bingere virker det måske som om, at 55-årige Ulrich Thomsen er pakket ned i en kuffert og konstant er på farten, men sådan føler han det ikke selv. Han har boet i Danmark hele sit liv, gør det stadigvæk, og spiller med i mindst lige så mange danske film og serier som udenlandske.
Annonce
Det hjemlige trækker i mig
Der er altid noget hjemligt, der trækker i ham, når han har optaget i Hollywood eller i Italien, som han senest har besøgt i forbindelse med den italienske instruktør Paolo Sorrentinos “The New Pope”.
– Jeg føler mig på mere sikker grund herhjemme egentlig. Jeg har et bedre forhold til det, og jeg kan bedre kontrollere det. Det gode ved at arbejde herhjemme er, at man kender mange fra gamle dage. Det synes jeg er hyggeligt, siger Ulrich Thomsen.
Da han i slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 2000’erne fik roller i store internationale produktioner, skulle han omstille sig til de nye sprog. I begyndelsen lød han som karakterer, han tidligere havde hørt på film, fortæller han.
– Bare det at skrue sig ned i det amerikanske accent-univers, så godt man nu kan, er i sig selv en karakter. Og så skal man jo spille sin karakter oveni det, siger han.
Kan slippe afsted med hvad som helst
I 2019 er han med i flere tyske produktioner, og både i det tyske og engelske er det en velsignelse og en forbandelse at spille på et andet sprog, forklarer han.
– Der kan være en vis tilfredsstillelse i ikke at have noget forhold til sproget, fordi man ikke rigtig aner, hvad fanden man siger.
– På engelsk og tysk kan jeg slippe afsted med hvad som helst. Men på dansk tænker du hele tiden, om karakteren kan sige sådan og sådan, og “arh, kunne vi gøre noget andet”, siger han.
Netop det, at han kan slippe afsted med hvad som helst på engelsk og tysk, bider ham i halen engang imellem, fordi han ikke kan forholde sig til teksten på samme måde, som hvis den var på dansk.
– De havde pludselig lavet om i min tekst, da jeg skulle holde en eller anden tale i en engelsk film. Jeg tænkte: “Nå ja, jeg er ligeglad, så gør vi bare det.”
“Fuck, mand”
Efter scenen var i kassen, kom hans medspiller forbi og forklarede ham, at han syntes, at de oprindelige replikker, der var blevet skiftet ud, var meget bedre.
– Fuck, det vidste jeg ikke en skid om. For mig var det jo det samme. Men han sagde alligevel, det lød meget naturligt, da jeg sagde min replik, men jeg tænkte: “Fuck, mand”.
– Jeg kunne ikke gennemskue, at teksten var blevet dårligere. Jeg har ikke noget forhold til sproget. Giv mig hvad som helst, og jeg vil kunne sige det uden det store problem, selv om det sikkert er de værste replikker i verden. Men jeg tænker bare: “Alright”, siger han.
Udadtil kan livet som en international anerkendt skuespiller virke tiltalende, men ud over at betalingen oftest er god, er det ikke altid så festligt, som mange tror, forklarer Ulrich Thomsen.
New York, bare en by
I 2016 spillede han med i ti afsnit af den Golden Globe-nominerede serie “The Blacklist”, hvor han blev indlogeret i en lejlighed i New York i to en halv måned.
Ulrich Thomsens bekendte mente, at det da måtte være den fedeste oplevelse for ham.
– Men det var næsten det sygeste, jeg har oplevet. New York er spændende, men efter 14 dage bliver det også bare en by. Jobbet var fuldstændig … Folk var komplet ligeglade. Selv om pengene var udmærket, så var det ikke engang det værd.
– Folk var åndssvage. Nogle var meget søde, men generelt var folk åndssvage og ligeglade. Det var sådan et samlebånd. Så forsøgte man at finde lidt glæde i at være i New York. Men man sidder alene oppe i sin lejlighed og ringer og skyper hjem. Det var så kedeligt, siger han.
Han mener, at der ofte i store udenlandske film bliver brugt for meget tid på ting, som ikke har noget med produktet at gøre.
Stjernerne er ulidelige
Og så er der det specielle i USA, at deres stjerner bliver ophøjet til tæt på gudestatus, hvilket til tider giver dem stjernenykker. Det danner et hierarki under optagelserne, som modarbejder et givende arbejdsklima.
– De har stjernerne, og dem kan du ikke tale med. Der er et eller andet underligt hierarki. De går så meget op i det der med “celebrities”. Det bliver en virkelig anstrengende del af det.
– Man kan mærke, at stjernerne påtager sig den der rolle, at nu skal de også være sådan. Det er bare ulideligt, hvis jeg skal være helt ærlig, siger han.
Ulrich Thomsen sidder på masser af sjove og spøjse anekdoter fra Hollywood og dens stjerner.
Joaquin Phoenix kunne eksempelvis slet ikke forstå, hvordan man kunne lave film med en så laissez faire tilgang, som han oplevede, da han spillede med i Thomas Vinterbergs “Its All About Love” fra 2003, der også havde Sean Penn øverst på rollelisten.
Han har også historier om en Hollywood-stjerne, der under en dansk instruktør bad om en personlig trailer og andre foranstaltninger, som stjerner nu engang beder om.
Da han så endelig blev placeret i traileren krøb han lidt senere over og bankede på hos resten af castet og spurgte, om han måtte sidde og spise frokost med dem, fordi han kedede sig i sin trailer.
Ulrich Thomsen er lige nu aktuel iViaplay-serien “Forhøret”, hvor han spiller hovedrollen som en politimand, der skal forsøge at opklare mordet på en ung kvinde, som viser sig at være hans egen datter.
