Umut har nu bestilt kirkebryllup

Der er skelsættende ting på programmet i 2025

Offentliggjort Sidst opdateret

Den komiske kok Umut Sakarya ser frem til et afgørende år, hvor store planer er ved at tage form.

Den udkårne

- Vi skal have 200 gæster til bryllup, og det bliver sidst på året, afslørede den 34-årige kok til Nyheder.dk sammen med sin udkårne, Johanne Havshøj, ved premieren på ’Maria Stuarda’ i Operaen torsdag aften.

Kongelig fest

- Det bliver et anderledes bryllup på alle måder. Der skal være masser af blandet mad. Jeg hørte, at kongeparret fik mad fra forskellige restauranter til deres bryllup, og tænkte, det skal vi også – bare med endnu mere, lød det fra Umut, der ser frem til en kongefest på alle tangenter.

Umut Sakarya holder kæmpe bryllup.

Flytter til Fyn

Brylluppet er dog ikke den eneste store begivenhed i 2025 for parret. Umut og Johanne planlægger at forlade København og flytte til en gård på Fyn.

Folder sig ud

- Min mor bor i Odense, så vi kigger efter et sted ude på landet. Jeg vil gerne have en køkkenhave og et udendørs køkken, hvor jeg kan folde mig ud med mad-formidling, fortalte den tidligere 'Vild med Dans'-deltager, der glæder sig til at kombinere landlivet med passionen for madlavning.

Umut Sakarya og kæresten Johanne Havshøj bliver snart ægtefolk.
Powered by Labrador CMS