- Undskyld Meghan

The Sun beklager Jeremy Clarksons hadefulde Meghan-klumme

Udgivet Opdateret

Den britiske tabloidavis The Sun fortryder, at den i sidste uge publicerede en klumme om Meghan Markle skrevet af den tidligere "Top Gear"-vært Jeremy Clarkson.

Det oplyser avisen fredag.

I klummen skrev Clarkson blandt andet, at han "hader" Meghan Markle, og at han drømmer om den dag, "hvor hun bliver tvunget til at paradere nøgen gennem gaderne i hver eneste landsby i Storbritannien, mens folkemængderne råber "skam" og kaster klumper af ekskrementer efter hende".

Klummen udløste et rekordhøjt antal klager. Således blev der indgivet flere end 20.000 klager til UK Independent Press Standards Organisation (Ipso), der fører tilsyn med de britiske aviser.

Reaktion pĂĄ Netflix-dokumentar

Også mange højtprofilerede personer har kritiseret klummen. Det gælder blandt andre forfatter Philip Pullman og Londons borgmester, Sadiq Khan.

Jeremy Clarkson havde skrevet klummen som en reaktion pĂĄ Meghan Markle og prins Harrys nye Netflix-dokumentarserie, "Harry & Meghan". Klummen er siden blevet fjernet fra The Suns hjemmeside.

- På The Sun fortryder vi publiceringen af denne klumme, og vi beklager dybt, skriver avisen i en erklæring på sin hjemmeside fredag.

The Sun tilføjer, at klummen også vil blive fjernet fra avisens arkiver.

Fjernet fra hjemmeside

Allerede mandag fjernede The Sun klummen fra sin hjemmeside. Det skete efter anmodning fra Clarkson selv.

PĂĄ Twitter skrev Clarkson, at han havde lavet "en klodset reference" til en scene i serien "Game of Thrones", og at dette var blevet taget "meget dĂĄrligt imod blandt rigtig mange mennesker".

- Jeg er forfærdet over at have såret så mange. Jeg vil være mere forsigtig i fremtiden, skrev han.

I en af de mest berømte scener i "Game of Thrones" går en kvindelig karakter "the walk of shame", hvor hun bliver tvunget til at gå nøgen gennem byens gader, mens folk kaster affald efter hende.

- Vi har et ansvar

- Klummeskribenternes holdninger er deres egne, men som udgiver er vi klar over, at der med ytringsfrihed følger et ansvar, skriver The Sun.

Den britiske tronfølge

Her kan du se, hvordan tronfølgen ser ud i Storbritannien:

1. Prins Charles (født 14. november 1948), dronning Elizabeths ældste søn.

2. Prins William (født 21. juni 1982), prins Charles’ ældste søn.

3. Prins George (født 22. juli 2013), prins Williams ældste søn.

4. Prinsesse Charlotte (født 2. maj 2015), prins Williams barn nummer to.

5. Prins Louis (født 23. april 2018), prins Williams barn nummer tre.

6. Prins Harry (født 1984), prins Charles’ søn nummer to.

7. Archie Harrison Mountbatten-Windsor (født 6. maj 2019), prins Harry og hertuginde Meghans søn.

8. Prins Andrew (født 1960), dronning Elizabeths søn nummer to.

9. Prinsesse Beatrice (født 1988), prins Andrews ældste datter.

10. Prinsesse Eugenie (født 1990), prins Andrews datter nummer to.

Kilde: Nyhedsbureauet AP.

null

I Netflix-dokumentaren "Harry & Meghan" beskylder parret blandt andet den britiske tabloidpresse for racisme og for at forsøge at "ødelægge" Meghan Markle.

The Sun har trukket klummen om Meghan Markle tilbage og undskyldt.
The Sun har trukket klummen om Meghan Markle tilbage og undskyldt.
Jeremy Clarkson anmodede selv The Sun om at fjerne klummen.
Jeremy Clarkson anmodede selv The Sun om at fjerne klummen.
Powered by Labrador CMS