Undskylder efter Meghan-sviner

Han svinede Meghan Markle til i avisklumme

Udgivet Opdateret

Meghan Markle er mildt sagt ikke i kridthuset hos den tidligere Topgear-vært Jeremy Clarkson efter den omtalte Netflix-dokumentar med hertuginden. 

Til gengæld er Jeremy Clarkson heller ikke i kridthuset hos flere kendisser, politikere og et stort antal britiske borgere, der har klaget over en klumme han skrev om hende i The Sun i fredags. 

'Om natten som jeg ligger der, skærer tænder og drømmer om den dag, når hun skal gå i en parade gennem gaderne i hver en by i Storbritannien, mens publikum messer "Skam!" og kaster klumper af ekskrementer mod hende', lød det blandt andet i klummen i The Sun. 

Ifølge TV2 har klummen vakt heftig kritik i Storbritannien, hvor Clarkson beskyldes for mobning og misogyni, og har fået flere end 6000 mennesker til at klage til den britiske pendant til Pressenævnet, IPSO.

Jeremy Clarkson undskylder nu for ordlyden i sin klumme.
Jeremy Clarkson undskylder nu for ordlyden i sin klumme.

Men han undskylder nu på Twitter, og har bedt The Sun tage klummen ned:

'Jeg er forfærdet over at have forårsaget så meget ondt, og jeg vil være mere forsigtig i fremtiden.', skriver han. 

Powered by Labrador CMS