Ung mor stopper i “De unge mødre”
Efter at have medvirket i over tre år i "De unge mødre" siger Natascha Linea stop.
Natascha Linea stopper i det populære Kanal 4-program “De unge mødre”. Det bekræfter hun over for Realityportalen.
– Det er et endeligt stop, jeg gider ikke mere, fastslår Natascha Linea over for Realityportalen.
På sin Instagram-profil uddyber den unge mor sin beslutning:
– Jeg har for det meste haft nogle fede oplevelser i min tid i serien, og den har modnet og ændret mig utrolig meget. Serien hjalp mig med at komme op igen efter Lias anbringelse, men er til tider også blevet presset til at lave nogle afsnit, jeg ikke ville have lavet, som jeg fortryder, jeg lavede i dag.
Natascha Linea har været med i “De unge mødre” i over tre år. Men nu er det slut.
Natascha Linea kan dog følges i den nye sæson af “De unge mødre”, der får premiere i 2017. Herefter er det dog kun muligt at følge den unge mor på Instagram.