Ung mor venter endnu et barn

30-årige Christina fra De unge mødre skal være mor. For sjette gang.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er masser af børn i programserien “De unge mødre”.

Nu kan en af de tidligere deltagere, Christina Rahbek Leach, bidrage med endnu et af slagsen; hun og manden Dennis venter nemlig deres barn nummer seks. Det skriver Realityportalen.dk.

Kommer 28. juni

30-årige Christina Leach, eller Christina Thorsen, som hun hed, da hun var deltager i programmet, bekræfter over for Realityportalen.dk, at barnet, der bliver en dreng, forventes at komme til verden 28. juni.

De fem børn, som parret allerede er forældre til, er alle drenge. Og alle starter deres navn med “S”.

– Han skal hedde Samuel. Vi synes begge, at det navn er pænt, siger Dennis, der i øjeblikket er i lære i KIWI, mens Christina er ved at færdiggøre 9. og 10. klasse, så hun efter sin barsel kan læse på EUX.

Christina Rahbek Leach er 30 år gammel. Manden Dennis Leach er 34.

Det har ikke været muligt for Kendte.dk at få en uddybende kommentar fra Christina Leach.

Powered by Labrador CMS