Ung stjerne pludselig død
Sariah Saibu, der medvirkede i den prisvindende film 'Beautiful They', gik bort den 30. januar
Den unge australske skuespiller Sariah Saibu er gået bort.
Hun døde pludselig den 30. januar, skriver news.com.au.
Slog igennem som Violet
Sariah Saibu slog for alvor igennem i rollen som 'Violet' i den prisvindende film 'Beautiful They' fra 2021, som handler om at finde sig selv.
Hun arbejdede desuden som model og har også medvirket som danser i flere musikvideoer.
En sprudlende smuk sjæl
Ifølge Sariah Saibus venner og familie, vil hun blive husket som en 'sprudlende, smuk sjæl' med en fantastisk sans for humor.
- Hun havde altid tid til en snak og gav hele sit hjerte til sine venner og passioner, skriver de blandt andet på en GoFundMe-side , der er blevet oprettet for at samle penge ind til hendes begravelse.
Sariah Saibu var i slutningen af 20'erne, skriver new.com.au, som ikke nævner årsagen til hendes alt for tidlige død.