Ups! Uplanlagt hjemmefødsel
Sofie Østergaard blev fredag mor til en lille pige

Fredag blev en lykkelig dag for tv-værten Sofie Østergaard og hendes kæreste Sebastian Richelsen.
De blev nemlig forældre til en lille pige, der blev født ved uplanlagt hjemmefødsel.
Det fortæller Sofie Østergaard i et opslag på Instagram, som du kan se længere nede i artiklen.
Den 39-årige tv-vært, der blandt andet har været vært på børnekanalen Ramasjang, Sofies Univers, SommerSummarum, Guld i købstæderne og MGP, har i forvejen to sønner med Sebastian Richelsen.
De får nu altså en lillesøster at hygge sig med.
Uplanlagt hjemmefødsel
Sofie Østergaard skriver følgende på Instagram:
"Til stor overraskelse for os alle, gemte der sig en lillesøster i min mave. Det blev en hektisk, hurtig og uplanlagt hjemmefødsel på vores badeværelse, men takket være gode venner, falckredderne J & D og ikke mindst den vildeste far og fødselshjælper af dem alle @sebastianrichelsen, har vi alle fem det godt! 🙏🏻🤍🙏🏻.
Hendes storebrødre elsker deres lillesøster og hun var så absolut værd at vente på. 🤍"
Du kan se opslaget på Instagram her under: