Utroligt: Frederik gør det igen

Det tog lige omkring 24 timer, så var der solgt intet mindre end 18.398 startnumre til Royal Run '22

Foto: Matthew James/Royal Run
Foto: Matthew James/Royal Run

Kronprins Frederik har gjort det igen. 

Endnu engang er der en voldsom interesse for at komme ud at løbe med den royale herre og hans familie.

Over 18.000 har nemlig allerede tilmeldt sig Royal Run næste år. Det er sket på kun et døgn. 

Det oplyser Dansk Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Kolding er populær

Især debutanten Kolding har vist sig at være ekstremt populær at deltage i. Her har  5.423  allerede nået at tilmelde sig. 

- Det er jo så glædeligt at se, at Royal Run stadig er noget, danskerne har lyst til at deltage i. At vi allerede nu ser, hvordan det kører derudaf med tilmeldingerne - og så særligt i en af de byer, der ikke har været afholdt Royal Run i før, det overstiger mine forventninger, siger Jens Otto Størup, administrerende direktør i DGI, og medlem af Royal Runs styregruppe.

Royal Run arrangeres i et samarbejde mellem DGI, Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik. TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er med som strategiske partnere.

OM ROYAL RUN

Royal Run finder afholdes 2. pinsedag, den 6. juni 2022

Royal Run '22 finder sted i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg. På Bornholm er der igen Royal Run samme dag uden kongelig deltagelse.

Royal Run '21 blev afholdt den 12. september i Aalborg, Sønderborg, Odense og København/Frederiksberg. På Bornholm blev Royal Run afholdt uden kongelig deltagelse.

Over 79.000 var tilmeldt Royal Run '21.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprinsens 50-års fødselsdag.

Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet, i et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV 2 og Regionerne er mediepartnere på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

null
Powered by Labrador CMS