Var til sin egen begravelse

I portrætprogrammet "I hjernen på stjernen" graver hypnotisør Jan Hellesøe og DR-vært Josefine Høgh minder og traumer frem fra fem kendisser

Udgivet Opdateret

Sangeren Mads Langer oplevede under optagelserne til et nyt DR-program at deltage i sin egen begravelse.

Oplevelsen var en del af et portrætprogrammet "I hjernen på stjernen", hvor illusionist og hypnotisør Jan Hellesøe graver dybt i fem kendte danskeres hjerner.

I programrækken kommer danskerne også helt ind i hovederne på komiker Annika Aakjær, Løvens hule-investor Jacob Risgaard, popproducer Remee og skuespiller Søs Egelind.

Ikke været der før

- Med psykologisk manipulation kan jeg få mennesker et sted hen, hvor de ikke har været før, siger Jan Hellesøe.

På baggrund af de traumer og minder, som Jan Hellesøe sammen med deltagerne finder frem, spørger DR-vært Josefine Høgh, der også er uddannet psykolog, efterfølgende ind til de kendtes liv, fortid og fremtid.

Under optagelserne til det nye portrætprogram 'I hjernen på stjernen' oplevede Mads Langer at være gæst til sin egen begravelse. (Arkivfoto).
Under optagelserne til det nye portrætprogram "I hjernen på stjernen" oplevede Mads Langer at være gæst til sin egen begravelse. (Arkivfoto).

Tæt på mig selv

Mens oplevelsen af at deltage i sin egen begravelse kan måske lyde skræmmende for nogle, har det for Mads Langer altid været en drivkraft at kende sine egne yderpunkter.

- Vi bruger så meget tid på ting, der kun kradser i overfladen. Her tager man fat i mange af livets store spørgsmål, følelser og ikke mindst den usikkerhed, som bor i os alle.

"I hjernen på stjernen" får premiere torsdag den 19. maj på DRTV og klokken 20.00 på DR1.

Powered by Labrador CMS