Ven af kongehuset død af kræft

Den danske royale blomsterkonge er død i en alder af 76 år

Erik Bering, den 6. juli 1999. Erik Bering, der er manden bag blomsterbutikken Bering House of Flowers og kongelig hofleverandør, er død efter kort tids sygdom. Det oplyser hans bror, Åge Bering, til Ekstra Bladet. Erik Bering blev 76 år.. (Foto: Jørgen Jessen/Ritzau Scanpix)

Udgivet Opdateret

Erik Bering, der er manden bag blomsterbutikken Bering House of Flowers og kongelig hofleverandør, er død efter kort tids sygdom.

Det oplyser hans bror, Åge Bering, til Ekstra Bladet. Erik Bering blev 76 år.

Et kort kræftforløb, endte dog den danske blomsterkonges dage. 

Ifølge Ekstra Bladet boede Erik Bering frem til sin død på Møn.

Han trak sig fra Bering House of Flowers i 2003, hvor han lod en medarbejder overtage forretningen.

Gode venner med kongehuset

Erik Bering trak sig dog ikke helt fra blomsterne og åbnede senere en gårdbutik i Gilleleje, men grundet dårligt helbred blev den solgt få år senere.

Ifølge Ekstra Bladet var Erik Bering gode venner med kongehuset.

Han stod for eksempel for blomsterne, da dronning Margrethe og Prins Henrik i 1992 fejrede sølvbryllup.

Han var også mand for udsmykningen, da dronning Anne-Maries søn, kronprins Pavlos, blev gift med Marie-Chantal i London i 1995.

Erik Bering efterlader sig partneren Gunner Ravn. Han havde ingen børn.

Powered by Labrador CMS