Vender tilbage på skærmen

Jes Dorph-Petersen starter op som tv-vært i nyt fodboldprogram på DK4 efter fyringen fra TV 2

– Jeg glæder mig helt vildt til at lave fjernsyn igen efter en lang og ganske ufrivillig pause, siger Jes Dorph-Petersen
– Jeg glæder mig helt vildt til at lave fjernsyn igen efter en lang og ganske ufrivillig pause, siger Jes Dorph-Petersen
Offentliggjort Sidst opdateret

Krænkelsessager der lå 20 år tilbage i tiden kostede for to år siden en fyring fra TV 2 for Jes Dorph-Petersen.

Men fra fredag er den detroniserede skærmtrold tilbage i rollen som tv-vært for et nyt fodboldprogram på DK4.

– Med stor glæde kan jeg fortælle, at jeg i denne uge vender tilbage som tv-vært med en række udsendelser om min egen allerstørste passion nemlig fodbold, meddeler den 63-årige journalist på sin Facebook-profil.

– Jeg skal være vært på 18 interviewprogrammer. De hedder selvfølgelig ’Vi Elsker Fodbold’, fortæller han videre.

Mareridt

Tiden efter fyringen fra TV 2 har lige siden været et mareridt for Jes Dorph-Petersen, når det gjaldt om at finde nyt job.

Han gik fra topgage indenfor medieverdenen til dagpenge, men har ikke klaget over det.

– Jeg har søgt masser af stillinger, men har ikke fået dem. Jeg er heller ikke blevet kaldt til samtaler på nogen af dem, og kun enkelte har overhovedet kvitteret for at have modtaget ansøgningen, fortalte han sidste år i april.

Powered by Labrador CMS