Verdens største sanger

Musikmagasinet Rolling Stone har netop udgivet top 200-liste over de største til dato

Udgivet Opdateret

Ifølge Rolling Stone er R&B-ikonet Aretha Franklin, der døde den 16. august 2018, den største sanger, der er blevet fostret på denne jord de sidste 100 år. 

Det fremgår af en spritny top 200-liste, det amerikanske musikmagasin netop har frigivet.

Ikke de største stemmer

I forbindelse med rangeringen gør Rolling Stone i øvrigt en dyd ud af, at forklare, at der er tale om en liste over de største sangere og ikke de største stemmer.

Måske en meget god ide. For det har ifølge blandt andet New York Post allerede skabt seriøs røre blandt musikelskere, at man for eksempel ikke finder Céline Dion på listen.

Har formet popmusik-historien

Rolling Stone skriver også, at listen er sammensat af magasinets egne medarbejdere med hjælp fra 'nøglebidragsydere', og at den indeholder navne på de vokalister, 'der har formet popmusik-historien gennem de sidste 100 år'.

Se den komplette Rolling Stone-liste her.

Aretha Franklin ses her underholde ved indsættelsen af Barack Obama som USA's præsident i 2009.
Aretha Franklin ses her underholde ved indsættelsen af Barack Obama som USA's præsident i 2009.
Powered by Labrador CMS