Verdens største supergruppe gendannes
Abba gendannes. Så kort kan det siges.
Ifølge bandets manager, Görel Hanser, har gruppen nu indspillet ny musik. Efter 35 års pause.
Det skriver flere medier – blandt dem Expressen.se.
“Vi fire følte, det kunne være sjovt at arbejde sammen igen efter 35 år“, udtaler de fire medlemmer i en pressemeddelelse.
Manageren er ikke i tvivl om, at gruppens fans kommer til at kunne lide det nye udspil.
– Det er så cool. Publikum kan sagtens genkende lyden. Den lyder som Abba, bare i en moderne indpakning, siger han.
Tiden har stået stille
Abbas medlemmer – Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Anni-Frid Lyngstad og Agnetha Fältskog – lader da heller ikke til selv at kunne få armene ned.
– Det var som om, tiden havde stået stille og vi bare havde holdt en kort ferie, udtaler gruppen.
Abba skal have indspillet to nye sange, den ene hedder I Still Have Faith in You.
– Det kan godt være, vi er blevet gamle, men sangen er ny, udtaler gruppen.
Det sociale medie Twitter nærmest gløder, efter nyheden blev offentliggjort.
Abba gendannes – lad og håbe, det varer ved.