Verdens yngste prinsesse er allerede på de sociale medier

Det svenske kongehus har netop delt et billede af den skønne lille svenske prinsesse, der kom til verden natten til fredag. Navnet kender vi endnu ikke - men nu afslører moderen, prinsesse Madeleine, at det kommer mandag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Madeleine fødte natten til fredag sit og gemalen Christopher O’Neills tredje barn – en pige. Og lige nu må hun være verdens yngste prinsesse.

Det oplyste det svenske kongehus i en kort pressemeddelelse fredag den 9. marts, som Kendte.dk allerede har beskrevet.

Nu har det svenske kongehus imidlertid delt et dejligt foto af den lille prinsesse, der kom til verden klokken 0.41 på sygehuset i Danderyd.

Fantastisk fint foto af den lille

Billedet findes både på kongehusets egen hjemmeside – samt på dets Facebook-profil.

Den nye prinsesse vejer 3465 gram og er 50 centimeter lang, og både mor og datter kom godt igennem strabadserne.

Det kan du se her (artiklen fortsætter under opslaget):

Navn offentliggøres på mandag

Navnet kender vi ikke endnu – men ifølge et andet Facebook-opslag på prinsesse Madeleines egen profil bliver det offentliggjort på mandag den 12. marts.

Det er som sagt parrets tredje barn – og farmand Christopher O’Neill var ifølge kongehuset med under hele fødslen.

– Vi er meget glade over familieforøgelsen og for at Leonore og Nicolas får sin længe ventede søskende. De ser meget frem til at møde deres lillesøster, har Christopher O’Neill fortalt i pressemeddelelsen.

Det kan du se her (artiklen fortsætter under opslaget):

Regentparret afbrød ferien

Prinsesse Madeleine rejste for nogle uger siden hjem til Sverige for netop at føde i sit hjemland. Til daglig bor parret i London.

Den 35-årige prinsesse Madeleine er regentparrets yngste barn efter kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip.

Den nyfødte prinsesse bliver kong Carl Gustaf og dronning Silvias syvende barnebarn.

Regentparret fejrede da også nyheden med straks at afbryde deres vinterferie og vende hjem.

Powered by Labrador CMS