Verdenskendt musiker indblandet i vildt uheld
Den britiske sangerinde Ellie Goulding var til stede, da en lastbil skubbede en bil hen af vejen i London.
Uden chaufføren havde bemærket det, havde han i sin Royal Mail-lastbil ramt en personbil, som havde hægtet sig fast på lastbilen.
Chaufføren fortsatte derfor ufortrødent sin færd hen af A40 i den vestlige del af London indtil flere bilister brød ind.
Artiklen fortsætter efter videoen
Én af de bilister var den verdenskendte musiker Ellie Goulding.
Det skriver CNN Entertainment.
Det vildeste
Den 32-årige sangerinde delte mandag et billede fra uheldet på sin Instagram, hvor hun bekræftede, at hun var én af dem, som fik lastbilen stoppet.
Mens hun også kiggede til personbilens fører.
Hun omtalte uheldet som værende det vildeste, hun nogensinde har set.
Opsang til andre trafikanter
Dernæst kom den britiske sangerinde, der også er en god ven af de britiske kongelige, med en opsang til trafikanter, da der efterfølgende florerede videoer af uheldet på de sociale medier.
– Jeg kan ikke begribe, at første instinkt hos andre trafikanter, der stod ud af bilen, var, at filme det med deres telefoner og råbe skældsord efter chaufføren, uden overhovedet at tjekke om den anden fører var ok, skrev Ellie Goulding i et opfølgende opslag på det sociale medie.
Hun opfordrede sine følgere til at passe bedre på hinanden ude i trafikken.
Posten undersøger uheldet
Royal Mail, hvis lastbil var indblandet i uheldet, har siden udtalt bekymring for uheldet. Virksomheden har også oplyst, at uheldet bliver undersøgt nærmere.
Metropolitan Police i London oplyser, at der ikke var nogen, der kom noget til ved det vilde uheld.
Ligesom at der heller ikke er foretaget nogle anholdelser.