Verdenskendt sanger indlagt

Den verdenskendte countrystjerne Kenny Rogers er blevet indlagt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kenny Rogers, en af vores tids største country-stemmer, er blevet indlagt på hospitalet.

Det oplyser sangerens folk på både Twitter og Instagram.

Vildledende rygter

Opslaget fortæller, at der har været forskellige – og vildledende – rygter om sangeren, og man altså derfor selv er kommet med udtalelsen.

I den står, at Kenny Rogers er blevet indlagt på et hospital i den amerikanske delstat Georgia på grund af dehydrering.

Han vil der blive behandlet ligesom han skal have fysioterapi for at vende tilbage til fordums styrke.

“Han sætter stor pris på bekymringerne og hilsnerne fra sine fans, som han forsikrer, at han har planer om at være i live længe fremover”, står der i udtalelsen.

Kenny Rogers er 80 år gammel og trak sig i 2017 – efter 60 år – tilbage fra turne-livet.

Kenny Rogers har været gift flere gange, men har siden 1997 været det med Wanda Miller.

Som det fremgår har de netop haft 22-års bryllupdag.

Kenny Rogers er kendt for store hits som Lucille, The Gambler og duetten med Dolly Parton Islands in The Stream.

Powered by Labrador CMS