Verdensstjerne lovpriser sin datter for Netflix-rolle

Skuespilleren Ethan Hawke har kun ros til overs for sin datter Maya Hawke efter hendes rolle i Netflix-serien Stranger Things.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Hollywood ses det ofte, at store stjerners børn følger i deres forældres fodspor. Det er også, hvad der er sket i Hawke-familien.

Maya Hawke, der er datter af Ethan Hawke og Uma Thurman, er gået far og mor i bedene. Og hendes seneste rolle i den længeventede Netflix-serie Strangers Things har fået skuespillerfarens bæger til at flyde over af stolthed.

Det skriver People.

Stolt far

Det er på skuespillerens Instagram, at Ethan Hawke lader sin stolthed strømme ud. Ledsaget af en video af Maya Hawke i rollen Robin fra Stranger Things, roser han sin datters præstation til skyerne.

– Nogle af jer har måske misset hende i sidste års BBC-produktion af Little Women. Nogle af jer har måske misset hendes arbejde på Juilliard. Jeg ved, at mange af jer har misset flere af hendes skoleproduktioner – jeg har endda misset nogle, og jeg er hendes far. Nogle af jer kender måske hendes musik, andre gør ikke. Men minde damer og herrer lær Maya Hawke at kende, skriver den stolte far i opslaget.

Som mor og far

Skuespillergerningen lå absolut i blodet hos Maya Hawke. Både hendes mor Uma Thurman – kendt fra Pulp Fiction – og hendes far Ethan Hawke – kendt fra Before Sunrise – er skuespillere.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Men hun har ikke altid været sikker på, at det var den vej, hun ville gå.

Det var først, da hun nåede sit år som junior i high school at skuespillet blev aktuelt.

Rolle i Netflix-serie

Selv om Maya Hawke allerede arbejdede som skuespiller i 2017, så er det altså hendes rolle som Robin i Netflix-hittet Stranger Things, der skal give hende det helt store gennembrud.

Robin arbejder i en maritimt inspireret isbutik i byen Hawkins, hvor Stranger Things foregår. Det skal med tiden vise sig, at hun kommer til at hjælpe de fem hovedroller i serien.

Sæson tre af Stranger Things, som Maya Hawke medvirker i, havde premiere den 4. juli.

Powered by Labrador CMS