-Vi gør indtryk selv på en dronning

Hos Sagnlandet Lejre, der i flere år har arbejdet benhårdt med blandt andet at få rejst en 61 meter lang kongehal fra vikingetiden, dukkede der pludselig en uventet og overraskende meddelelse op. Meddelelsen var af den særdeles anerkendende slags.

En dag tikkede en mail ind fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond hos direktør Lars Holten. Siden da har han holdt på en hemmelighed, der så blev afsløret i denne uge. Sagnlandet Lejre har modtaget Amalienborgprisen.

– Det er en kæmpestor anerkendelse af vores arbejde, og det er noget af en oplevelse og opbakning, at det, vi laver, gør indtryk selv på en dronning, siger Lars Holten, der som dronningen er uddannet arkæolog.

Nyheden slap ud mandag fra Kongehuset, der i officiel meddelelse skrev “prisen påskønner genskabelsen og formidlingen af Kongehallen, som er en rekonstruktion af Danmarks største hus fra oldtiden”, og så blev der serveret kokosmakroner og champagne – på afstand selvfølgelig.

Det er ikke synd

For også hos Sagnlandet Lejre, der er et oplevelsescentrum mere end et museum, kradser coronakrisen. Påskepublikummet udeblev, og hele parken er lukket. Derfor er der heller intet billetsalg forud for åbningen af den storslåede kongehal.

Alligevel er det for Lars Holten vigtigt at understrege, at han og Sagnlandet ikke får den royale pris fordi “det er synd for os”. Selve opløbet har nemlig været længe undervejs. Regenten har været protektor for Sagnlandet siden 2003.

– Majestæten var på besøg allerede den 30. april 2019 og igen i januar uden nogen form for bevågenhed. Vi havde en dejlig og særdeles faglig snak, og dronningen må allerede på det tidspunkt have fattet interesse, siger Holten.

Ikke længe efter tikkede en melding ind, og Lars Holten blev bedt om at sende nogle arbejdsplaner og en beskrivelse af Sagnlandet og dets procedurer for pædagogisk formidling og lignende. Det gjorde han så.

Corona-hukommelsen

Som med så mange andre blev også Sagnlandet Lejre taget på sengen, da virkeligheden om coronavirussens sande omfang gik op for Danmark og resten af verden. Den royale henvendelse gled i baghovedet.

I al hemmelighed brugte bestyrelsen for fonden, der i 1972 indstiftede Amalienborgprisen for at opmuntre danske humanister til fortsat at udgive bøger af almen interesse på dansk, tiden på at beslutte, at Sagnlandet skulle præmieres med den 14. pris nogensinde uddelt.

Formanden for bestyrelsen er majestæten selv, og hun sætter ifølge Lars Holten en stor indsats i at interessere sig for netop Sagnlandet, hvor hun siden begyndelsen af sit protektorat i 2003 flere gange har været på officielle, men også særdeles private besøg.

“I 2019 besluttede Fondens bestyrelse at udvide prisens formål og fokus. Bestyrelsen ønskede, at prisen kunne uddeles oftere og rettes mod et bredere publikum som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats“, skriver Kongehuset.

Større end palæet

Grundlaget for prisen er at sikre en fortsat solid formidling af Danmarks fortid, skriver Kongehuset. En del af det er Kongehallen. Grundlaget til den er fundet et par kilometer fra Sagnlandet, og den er ufatteligt stor.

– Længdemæssigt er den større end dronningens eget palæ. Det er jo helt vildt at tænke på – alderen taget i betragtning, siger direktøren.

Med prisen følger også et diplom og en medalje, der er skabt af professor Mogens Bøggild i 1983. Det er meningen, de skal hænge i kongehallen, når den engang står helt færdig. Medaljen er i øjeblikket ved at blive graveret.

– Det er jo oplagt, selv om det tidsmæssigt slet ikke passer ind, men kongehallen er jo med til at fortælle noget om det kongelige Danmark. Det var også tanken,a t dronningen skal indvie kongehallen, men lige nu ved vi ikke noget om nogle planer på grund af coronavirus, siger Lars Holten.

Om ikke andet er de 300.000 kroner, der også følger med, derfor naturligvis faldet på et tørt sted – coronaudfordringer in mente.

• Mærkelig dronninge-fødselsdsag fejret
• Tillykke: Amalienborg har fået en ny teenager