-Vi har brug for det

Der er ikke sparet på ondskaben i tredje sæson af "Den som dræber - fanget af mørket".

Med lige dele fascination og afsky kan vi lade os betage af det onde og uhyggelige, mens krimiserien ruller over skærmen.

Denne sæsons karakterer gemmer alle til en vis grad på dystre hemmeligheder. Thomas Hwan, der spiller folkeskolelæreren Pelle, er én af dem.

- Karakteren virker som ham, vi alle sammen lidt kender. Han er ildsjælen i kulturlivet, så vi tænker ikke nødvendigvis videre over, hvad han laver, siger Thomas Hwan.

Gennembrud i DR-drama

Thomas Hwan blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2007 og fik sit brede gennembrud i DR-dramaet "Bedrag". Siden har han også medvirket i danske film som "Hvor kragerne vender" og "The Return".

Han har i en lang periode været ansat på Det Kongelige Teater og har også givet sig i kast med at være instruktør på scenen.

Den 40-årige skuespiller har aldrig før udforsket den type rolle, som han spiller i "Den som dræber - fanget af mørket", fortæller han.

- Og det er svært, for man kan portrættere sådan nogle roller på alle mulige forskellige måder. For hvad er det egentlig, der er med dem?, spørger han.

- Hvorfor giver karaktererne efter for det forfærdelige, der findes inde i dem?

De spørgsmål stiller Thomas Hwan sig selv, når han skal finde ind til kernen af sine roller.

Derfor er ondskab spændende

Men hvorfor er ondskab så spændende at fortælle om?

- Fordi det er fedt. Fordi det er en god krimi, og fordi vi har brug for det, mener han.

- Der er noget helt dybt menneskeligt i os, der har brug for at se lidelse og voldsomhed. Og alt det, som vi jo egentlig rummer, men som vi aldrig udlever, siger Thomas Hwan.

- Heldigvis jo. Men vi har brug for at se det, mener han.

-Det er næsten livsnødvendigt

Og det får seerne i dén grad mulighed for i tredje sæson af "Den som dræber - fanget af mørket", hvor vi kommer helt tæt på forbryderne, og hvorfor de handler, som de gør.

Det er vigtigt for seerne at blive konfronteret med det, mener Thomas Hwan.

- Det er næsten livsnødvendigt, tror jeg. For alt det grusomme og alt det mørke, der foregår inde i os, har vi jo ikke noget afløb for, funderer han.

- Men det får vi på en underlig måde ved at lade os suge ind i nogle af de universer, der er så voldsomme og forfærdelige. Det er derfor, vi opsøger det, tror jeg.