Victoria løb med opmærksomheden
Kronprinsessen deltog ved festlighederne i en helt særlig gallakjole
Lørdag aften var den svenske kongefamilie samlet - i stiveste puds - ved den traditionelle banket i Stockholm, der finder sted i forbindelse med Nobel-prisuddelingen.
Og ikke helt uventet var det kronprinsesse Victoria, der løb med opmærksomheden.
En ganske særlig historie
Denne gang i en glamourøs, rosa gallakjole med draperet talje samt et stort skørt i kraftig silke - og med en ganske særlig historie.
Ifølge Svensk Damtidning, har kronprinsessen nemlig selv skabt kjolen i samarbejde med designeren Camilla Thulin.
Seks uger undervejs
- Den er blevet til i et godt samarbejde mellem kronprinsessens stylist Tina Törnquist og kronprinsessen selv, forklarer Camilla Thulin, som også fortæller, at kjolen har været seks uger undervejs.
Se billeder af kronprinsesse Victoria fra aftenen herunder.