Video får nettet til at koge

2021 har budt på både bryllup og baby for den kendte skuespillerinde Christina Ricci, som netop er blevet mor til lille Cleopatra "Cleo" Ricci Hampton

- Mit hjerte er eksploderet. Christina og baby Cleo har det fantastisk, skriver den nybagte far Mark Hampton på Instagram. Han blev tidligere i år gift med skuespillerinden Christina Ricci. (Arkivfoto).
- Mit hjerte er eksploderet. Christina og baby Cleo har det fantastisk, skriver den nybagte far Mark Hampton på Instagram. Han blev tidligere i år gift med skuespillerinden Christina Ricci. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Der bliver en ekstra person omkring juletræet i år hos skuespillerinden Christina Ricci.

Den 41-årige Hollywood-stjerne, som er kendt fra "The Addams Family" og "Monster", er nemlig blevet mor for anden gang.

Det afslører hun på Instagram, hvor hun har delt en videosekvens af sin nyfødte datter, Cleopatra "Cleo" Ricci Hampton.

- Baby Cleo er her. Vi er så forelskede i hende. Og så har hun den mest fantastiske far nogensinde, skriver hun dertil.

I skrivende stund er videoen blevet set over 250.000 gange og har fået langt over 3000 kommentarer.

Lille Cleos far er Christina Riccis mand, hårstylisten Mark Hampton, som hun giftede sig med tidligere i år.

Også han har delt videosekvensen af lillepigen.

- Mit hjerte er eksploderet. Christina og baby Cleo har det fantastisk. Vi hviler os alle sammen efter sådan en begivenhedsrig morgen. Velkommen til verden baby Cleopatra Ricci Hampton, skriver han.

Har fundet kærligheden

Christina Ricci har fundet kærligheden igen efter et hårdt brud.

Sidste år blev skuespillerinden skilt fra sin daværende mand, filmfotografen James Heerdegen, efter et turbulent ægteskab.

James Heerdegen har et tilhold mod at nærme sig Christina Ricci, som har anklaget ham for fysisk og psykisk vold under deres forhold.

Derfor har hun også fået fuld forældremyndighed over deres fælles søn, Freddie, på syv år.

Powered by Labrador CMS