Vidste du det? Denne regel skal overholdes

De kongelige kvinder skal følge en meget bestemt regel, som dronning Elizabeth står bag.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er med sikkerhed ikke altid nemt at være kongelig. De mange regler for etikette gør det bestemt ikke nemmere.

I den britiske kongefamilie står dronning Elizabeth bag en række af reglerne, som hun gerne ser, at medlemmerne af familien overholder til punkt og prikke.

Artiklen fortsætter efter videoen

For kvindelige medlemmer gælder en særlig regel, når de skal deltage i virksomhedsbesøg, gallamiddage, statsbesøg og lignende, skriver Express.

I hierarki

Måske kender du allerede reglen om, hvordan de royale må ankomme.

Herhjemme gælder det, at de royale må ankomme i hierarki. Ved nytårskuren som er et højtæret arrangement, mange medlemmer af den kongelige familie deltager i, gælder det, at prinsesse Benedikte er den første af de royale til at ankomme.

Herefter må prins Joachim og prinsesse Marie ankomme. Så må kronprins Frederik og kronprinsesse Mary kommer. Til slut må dronningen ankomme, da hun er den vigtigste.

Det fungerer lidt på samme måde i det britiske kongehus bare omvendt.

Dronning Elizabeth ankommer som den første. Få skridt efter kommer hendes mand prins Philip. Dernæst kommer prins Charles, og få skridt efter ham kommer hustruen Camilla.

Efter hende kommer prins William og få skridt efter kommer hertuginde Kate.

På trapperne

Det er blot én af de regler, som medlemmerne af den royale familie skal overholde.

Kvinderne, der ikke altid har været medlem af den royale familie på nær dronningen selv, har altså skullet vænne sig til, at de måtte gå et par skridt efter deres mand. Noget, vi også har set i Danmark med kronprinsesse Mary og prinsesse Marie.

Endnu en regel som kvindelige medlemmer af den britiske kongefamilie skal overholde har noget med trapper at gøre.

For når hertuginde Camilla eller hertuginde Kate bevæger sig ud på trapper, så skal de sørge for at holde deres hage parallelt med trappetrinene. De må altså ikke se ned.

Hvis der er gelænder, skal de lade hånden glide roligt nedad gelænderet uden at gribe fat om det.

De bør også sørge for, at deres tæer peger ind mod gelænderet, hvis der er et.

Powered by Labrador CMS