Skip to main content

Vil af med Charles

Jamaica speeder processen op omkring frigørelse fra Storbritannien 

Kong Charles kan imødese indenfor overskuelig tid at miste status som konge og 'statsoverhoved' for Jamaica.

Det har længe været en ønske for den caribiske østat at frigøre sig fra Storbritanniens monarki, for i stedet at blive en republik, og nu har premierminister Andrew Holness bedt sine ministre om at speede processen op.

Det skriver Royal Central.

Informerede William i 2021

Emnet var også på dagsordenen, da prins William og hertuginde Kate i marts 2022 var på officielt besøg i Jamaica.

Her informerede Andrew Holness prins William om intentionerne, og gjorde det klart, at hensigten er, at det skal ske hurtigt.

I fodsporene på Barbados

Med ønsket om at frigøre sig fra Storbritannien og blive til en republik, træder Jamaica i fodsporene på en række andre nationer.

Så sent som i november 2021 blev det til virkelighed for Barbados.

I øvrigt ved en ceremoni, der blev overværet af Charles, som dengang var prins af Wales. 

Charles kan angiveligt indenfor overskuelig tid se frem til at miste titlen som konge og 'statsoverhoved' for Jamaica.
Charles kan angiveligt indenfor overskuelig tid se frem til at miste titlen som konge og 'statsoverhoved' for Jamaica. Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
Del din kommentar