Vild ballade i familien

I sidste del af dokumentaren rettes der krads kritik mod kongehuset

Offentliggjort Sidst opdateret

Bølgerne gik angiveligt højt, da prins Harry og hustruen Meghan for knap tre år siden fremlagde deres planer om at flytte til udlandet.

Det kommer torsdag frem i en Netflix-dokumentar om parret.

Harry beskriver et familiemøde i januar 2020, hvor blandt andre prins William og prins Charles, der siden er blevet konge, deltog.

- Det var skræmmende, at min bror råbte og skreg ad mig, min far (kong Charles, red.) sagde ting, der simpelthen ikke passede, og min farmor sad bare stille og så til, siger Harry.

I kødet på kongehuset

Dokumentaren, der hedder "Harry & Meghan", har været imødeset. De første tre afsnit udkom i sidste uge, og torsdag er de sidste tre afsnit kommet.

Der hersker et anstrengt forhold mellem Harry og prins William. Måske er det værre end først antaget?
Der hersker et anstrengt forhold mellem Harry og prins William. Måske er det værre end først antaget?

Mens der i første halvdel primært blev rettet kritik mod medier og personer uden for kongehuset, så går sidste halvdel mere i kødet på selve det britiske kongehus. Det skriver flere medier, der har set serien.

Klart nej

Ved det skelsættende familiemøde i januar foreslog Harry angiveligt, at han og Meghan kunne være "halvt inde og halvt ude" af den kongelige familie.

- Men det stod meget hurtigt meget klart, at det ønske ikke ville blive diskuteret eller debatteret, siger Harry i dokumentaren.

Han kritiserer også kongehusets presseafdeling for "konstante briefinger", hvor medlemmer af kongehuset blev spillet ud mod hinanden.

Et beskidt spil

- Det er et beskidt spil. Der er læk, men der bliver også plantet historier.

- William og jeg har begge set, hvad der skete på vores fars kontor, og vi havde lavet en aftale om, at det aldrig skulle ske igen, siger Harry med henvisning til især pressens behandling af prinsesse Diana.

- At jeg så kunne se, at min brors kontor kopierede netop den tilgang, som vi lovede hinanden aldrig at bruge, det var hjerteskærende.

De første tre afsnit af dokumentaren er den seneste uge blevet set i flere timer end nogen anden dokumentar i Netflix' historie.

Powered by Labrador CMS