'Vild med dans'-darling gjorde det
Nu kan Asta Björk med ro i sindet se frem til jul og nytår
Den professionelle danser Asta Björk må være lavet af et helt særligt stof.
Det er blot et par uger siden, hun i et opslag på Instagram fortalte, at hun sideløbende med sin Vild med dans'-deltagelse har passet sine medicinstudier på Københavns Universitet samt også været til eksamen.
Nervøs for eksamen
Desuden, at hun var temmelig nevøs omkring eksamensresultatet.
– Den her eksamen har virkelig været en ting, jeg har frygtet i lang tid nu, da jeg slet ikke har fulgt ordentligt med i løbet af semesteret på grund af 'Vild med dans', skrev hun.
Alt mulig grund til jubel
Nu har hun så fået resultatet.
Det skriver hun i et nyt opslag på det sociale medie.
Og hun har alt mulig grund til at juble.
- Det her efterår føler jeg virkelig, jeg har sat mig selv på prøve, i det jeg forsøgte at jonglere både VMD og 2. semester på medicinstudiet samtidig. Her til aften har jeg dog lige fået at vide, at jeg bestod min eksamen alligevel, og jeg er bare så helt sindssygt stolt af mig selv, skriver hun.