Vild med dans-darling hårdt ramt

Christiane Schaumburg-Müller har døjet med voldsom kløe gennem otte år. Nu har hun endelig fundet ud af hvorfor

Christiane Schaumburg-Müller har døjet med voldsom kløe gennem otte år. Nu har hun fundet ud af, hvad hun fejler.
Christiane Schaumburg-Müller har døjet med voldsom kløe gennem otte år. Nu har hun fundet ud af, hvad hun fejler.
Udgivet Opdateret

Tv-vært Christiane Schaumburg-Müller har gennem otte år været plaget af sygdom. 

– Jeg klør SÅ meget, det er så sindssygt. Hele min krop klør, fortæller Christiane Schaumburg-Müller i en story på Instagram.

Huden hæver voldsomt op

Tv-værten fra Vild med dans er hårdt ramt cirka to gange om året - og typisk ved vejrskifte.

– Jeg er blevet testet for alle mulige ting, for jeg hæver fuldstændig op, når jeg klør, men de kan ikke finde ud af, hvad det er, fortæller hun.

– I år er det ekstra vildt. Jeg kan nærmest ikke sove om natten, fordi det klør SÅ meget, lyder det. 

Døjer med hudsygdom

Men nu har 39-årige Christiane Schaumburg-Müller langt om længe fundet ud af, hvad hun fejler. Det har vist sig at være en hudsygdom.

– Det er nældefeber, og jeg har nu fået nogle ikke trættende allergipiller. Nøj, jeg er glad, skriver tv-værten i en Instagram-story. 

Flere læger har ellers haft en idé om, at hun lider af vandallergi, men det er altså ikke tilfældet. 

Powered by Labrador CMS